Oftest stillede spørgsmål
Hvordan får jeg hurtigst muligt tilsendt midlertidig adgangskode til NemID?
Vi opfordrer dig til at indtaste dit mobilnummer, når du opretter dig i NemID, så har du mulighed for at modtage en midlertidig adgangskode til NemID per SMS. Det er ikke muligt at modtage en midlertidig adgangskode via SMS på udenlandske mobilnumre. Du kan registre dit mobilnummer via selvbetjening på www.nemid.nu
Hvad gør jeg, hvis jeg har adressebeskyttelse og vil bruge NemID?
Hvis du har adressebeskyttelse, vil du ikke modtage nøglekort og midlertidig adgangskode, da NemID ikke kan hente en forsendelsesadresse hos cpr. kontoret ved adressebeskyttelse. Du skal derfor henvende dig til borgerservice og blive oprettet, hvorefter vi kan tilknytte din netbank til dit NemID nummer. Ønsker du fremover at modtage nye nøglekort automatisk med posten, skal du selv registrere en alternativ adresse via selvbetjening på www.nemid.nu. Hvis du ikke registrerer en alternativ adresse, skal du selv hente nye nøglekort hos borgerservice.
Hvad gør jeg hvis jeg har en udenlandsk adresse, hvor jeg ikke kan modtage post og dermed heller ikke nøglekort og adgangskode til NemID?
Har du en udenlandsk adresse, hvor du ikke kan modtage post, skal du gå ind på www.nemid.nu og registrere en alternativ adresse, hvor posten kan leveres til.
Hvad er FIH Erhvervsbanks reg. nr.?
Privatkunder: 8232
Erhvervskunder: 8230
Kontonummeret består af syv cifre, og dem finder du på din netbank i FIH. Kræves der 10 cifre i kontonummeret, skal du bare indtaste 000 efterfulgt af dit syvcifrede kontonummer.
Kan der ske udbetaling på mit aftaleindlån i bindingsperioden?
Du har mulighed for at få udbetalt en del af eller hele indskuddet før bindingsperiodens udløb. Der beregnes en dekort (strafrente) af det udbetalte beløb. Er restløbetiden på din opsparing et år eller derunder, udgør dekorten 1% af det hævede beløb. Er restløbetiden over et år, udgør dekorten 2%. Dekorten fratrækkes saldoen på din opsparingskonto.
Dækker Indskydergarantifonden mine indskud i FIH Erhvervsbank?
Ja, FIH er medlem af Indskydergarantifonden, og denne dækker både indskud fra privatpersoner og selskaber med et beløb på op til EUR 100.000, hvilket svarer til cirka 750.000 kr.
Hvor finder jeg kontoudskrifter og årsoversigter?
Du kan se kontoudskrifter og årsoversigter i din netbank under menupunktet "e-Boks".
Hvordan får jeg mine renter udbetalt?
Der tilskrives renter ultimo året på FIH dag-til-dag konto. På FIH Højrentekonti med bindingsperiode op til 12 måneder tilskriver vi kun renter på udløbsdatoen. På FIH Højrentekonti med bindingsperiode over 12 måneder tilskrives renter desuden ved årsskiftet. Renterne bliver indsat på din FIH Højrentekonto, men vi udbetaler dem gerne, hvis du ringer eller skriver til os. Når din FIH Højrentekonto udløber bliver renterne overført til en dag-til-dag konto sammen med din opsparing.
Er FIH Højrentekonto gebyrfri?
Ja, for privatkunder er alle transaktioner gratis.
Hvorfor står rentesatsen på mit aftaleindlån som 0,00% i min netbank?
Rentesatsen er den gældende rentesats den dag, indbetalingen registreres på din opsparingskonto. Satsen opdateres i netbanken førstkommende bankdag efter indbetaling. Indtil da oplyses 0,00%.
Hjælpeguide
Hvis du vil til hjælpeguiden, klik her
Windows Vista og Windows 7 opsætning
Hvis du vil kontrollere din Windows Vista eller din Windows 7 opsætning, klik her
Systemkrav
Hvis du vil se, om din computer overholder systemkravene, klik her
Java download
Hvis du vil downloade Java, klik her
Hvor sikkert er det at anvende netbank?
Der er hele tiden fokus på sikkerhed i vores netbank. Du skal bruge dit NemID for at logge dig på netbanken. I netbanken er alle data, som sendes fra din computer til vores server krypteret. Krypteringen er 128-bit. Kontroller din computers krypteringsgrad her. En del af sikkerheden er din adgangskode. Det er dit eget ansvar at holde din adgangskode hemmelig. Føler du dig usikker på, om en anden person har fået kendskab til din kode, skal du omgående spærre adgangen til din netbank. Det gør du i din netbank under menupunktet "Sikkerhed", "Spærring af bruger". Hvis du ikke selv har mulighed for at spærre adgangen til din netbank, kan du ringe til os i tidsrummet 08.00 - 16.00 på telefon 72 100 160. Uden for vores åbningstid kan du spærre adgangen ved at henvende dig til Nets på telefon 4489 2929. Vi anbefaler, at du jævnligt kontrollerer, om dit sikkerhedscertifikat i din browser er udstedt til Bankernes EDB Central (BEC). Se hvordan du gør under ”Hjælp”, når du logger ind på din netbank i FIH.
Hvordan sikrer jeg mig mod phishing?
Du kan få gode råd om, hvordan du kan beskytte dig mod phishing ved at klikke her og derefter klikke på "Sikkerhed".
Kan jeg benytte Internet Explorer version 8 til at logge på netbank?
For at netbanken skal virke optimalt i Internet Explorer 8 anbefaler vi, at du klikker på "Kompatibilitetsvisning" (Compatibility View) under menupunktet ”Funktioner” (Tools).
Har jeg Internet Explorer version 8?
I din Internet Explorer browser skal du klikke på menupunktet "Hjælp" (Help) og derefter klikke på "Om Internet Explorer" (About Internet Explorer). Her vil det fremgå, hvilken version af Internet Explorer du benytter. Hvis du benytter "Internet Explorer 8" anbefaler vi, at du klikker på "Kompatibilitetsvisning" (Compatibility View) under menupunktet ”Funktioner” (Tools).