ARBEJDSPLADSEN FIH

FIH Erhvervsbank blev grundlagt i 1958 og er i dag Danmarks 3. største erhvervsbank. I et halvt århundrede har vi specialiseret os i at skabe finansielle løsninger til dansk erhvervsliv. Vi er en rendyrket erhvervsbank, dog tilbyder vi højrenteindlån til private. Vores samlede udlån på 66 mia. kr. er fordelt på 4.000 erhvervskunder. Vi er godt 350 medarbejdere fordelt på fem kontorer i Danmark. Det gør os til en solid forretning, en erfaren sparringspartner for vores kunder og en spændende arbejdsplads

Vi er stolte af at være en anderledes bank. Med de dygtigste specialister og en fleksibel og ubureaukratisk organisation har vi de bedste forudsætninger for at være innovative og målrette vores løsninger til den enkelte kundes behov.

Som en forholdsvis lille organisation arbejder vi tæt sammen på tværs af afdelinger og faggrænser og er gode til at bruge hinandens viden og kompetencer. Vi er nysgerrige og nytænkende og udfordrer gerne kunderne i vores bestræbelser på at levere den løsning, vi mener, tjener dem bedst.

På hovedkontoret i København bor vi i flotte, lyse omgivelser med en flot udsigt over Øresund, og huset byder på faciliteter som fitnessrum, squashbane og en lækker kantine. Fredagsbaren er et jævnligt tilbagevendende samlingspunkt, ligesom den årlige skitur, aktivitetsweekenden, kunstforeningen og festerne gør sit til at skabe et socialt miljø, som alle kan have glæde af. 

 
 

KOMMENDE KOLLEGA

"Vi vil være de bedste - og vi sætter handling bag ordene." Læs mere
Michael Thulstrup, Head of Financial Solutions East

 
 

KOMMENDE KOLLEGA

Vi har en meget åben ledelsesstil med korte kommandoveje. Læs mere

Ole Mørch, Seniorprojektleder