FIH ERHVERVSBANK HÆVER RENTEN PÅ VARIABELT FORRENTEDE LÅN MED 0,20 PROCENT

06.10.2008

Som følge af uroen på de finansielle markeder er bankernes finansieringsomkostninger fortsat stigende. Derfor hæver FIH Erhvervsbank nu renten på visse variabelt forrentede lån med op til 0,20 procent. Rentestigningen har virkning fra 17. oktober 2008. 

Hvis du som kunde har spørgsmål til den annoncerede rentestigning, opfordres du til at henvende dig til din sædvanlige kontaktperson hos FIH Erhvervsbank.